Med køling - plejehjem og daginstitution
 |
Varmepumpe og buffertanke i NVVK er en relativ stor udgift ved små luftmængder og derfor er NVVK en dyrere løsning end balanceret mekanisk ventilation for fællesrummet i plejehjemmet, der kun skal bruge en luftmængde på max. 635 m3/h. I beregningen på daginstitutionen anvendes der en noget højere luftmængde (ca. 3.000 m3/h) og her er NVVK's etableringsudgifter næsten de samme som balanceret mekanisk ventilation. |
Med køling - sportshal og kontor
 |
I beregningen for sportshallen og kontoret anvendes en max. luftmængde på hhv. ca. 8.000 og 20.000 m3/h. I begge tilfælde bliver NVVK en billigere løsning i etablering - i begge beregninger er NVVK 23 % billigere i installation. |
Uden køling - plejehjem og daginstitution
 |
I tilfældet med plejehjemmet er NVVK den dyreste løsning pga. de relativt høje udgifter til buffertanke og varmepumpen sammenlignet med max. luftmængden, der her er 1000 m3/h. Mekanisk udsugning med varmepumpe på aflastluften er lidt billigere, men det skal her nævnes, at normalt vil denne løsning ikke kun blive etableret i fællesrummet på et plejehjem, da dette er for omkostningsfyldt i forhold i andre løsninger. Normalt vil et sådant ventilationssystem ved etablering i et plejehjem også forsyne beboelsesområdet med ventilation med en bedre etableringsøkonomi som følge heraf. I tilfældet med beregningen på daginstitutionen, hvor max. luftmængden er 4.500 m3/h er NVVK billigere end balanceret mekanisk ventilation, men stadig dyrere end de to andre optioner. |
Uden køling - sportshal og kontor
 |
Sportshallen og kontoret har en max. luftmængde på hhv. 10.500 og 28.000 m3/h. Som i beregningerne med aktiv køling bliver NVVK billigere end balanceret mekanisk ventilation i etablering ved større luftmængder. Naturlig ventilation og mekanisk udsugning med varmepumpe på afkastluften er dog stadig billigere. |