Varmegenindvinding med NVVK
I NVVK-konceptet placeres en luft-til-væske varmeveksler i en luftafkastet i en given bygning. Varmeveksleren har et meget lavt tryktab på luftsiden - max. 5 Pa ved fuld luftgennemstrømning. Derudover er veksleren forsynet med en back-up ventilator til at sørge for udsugning på de dage, hvor det naturlige drivtryk er utilstrækkeligt. Gennem vekslerens rør cirkulerer en væske (5 - 10 oC), som bliver opvarmet af den varme afkastluft, som passerer gennem veksleren.

Væskekredsen er forbundet til en varmepumpe, som nedkøler den cirkulerende væske og overfører varmen til varmesystemet i den pågældende bygning.

Fra varmesystemet bliver varmen fordelt videre ud til varmt brugsvand, rumopvarmning og evt. forvarmning af indtagsluften 

Der skal være et samspil mellem varmepotentialet fra afkastluften og varmebehovet i det pågældende lokale eller den bygning, som ventileres med NVVK. På kolde dage, hvor udetemperaturen er lav (f.eks. under 0 °C), vil lokalet have et netto varmebehov, idet der ikke er varme nok i afkastluften til at opvarme selve lokalet og der skal derfor tilføres varme fra en anden varmekilde. Omvendt kan lokalet på varmere dage (5 - 10 °C)  have et netto varmeoverskud, dvs. at afkastluften potentielt kan levere mere varme end lokalet skal anvende. Herved kan lokalet ”eksportere” varme til resten af bygningen.

Princippet med en varmepumpe, der trækker varme ud af afkastluften er ikke nyt og IKM A/S har anvendt dette koncept siden 2003 i deres efterspurgte VL-serie. I VL-serien anvendes central mekanisk udsugning via ventilationskanaler til udsugning fra de enkelte rum. En varmeveksler placeret ved luftafkastet trækker varme ud af ventilationsluften og via en varmepumpe bliver varmen overført til varmesystemet. I NVVK anvendes naturlig ventilation og herved spares elforbruget til mekanisk udsugning.

Bæredygtig køling med NVVK

Er der behov for køling i det pågældende lokale, kan den cirkulerende kolde væskekreds fra varmepumpen ledes hen til en luftindtagsflade.  Den udvundne varme fra kølingen bliver via varmepumpen overført til varmesystemet i bygningen – som regel vil den blive anvendt til brugsvand, da der sjældent optræder et rumvarmebehov samtidigt med et kølebehov i en bygning. Ved traditionel køling ledes den udvundne varme fra kølingen ud til omgivelserne og bliver således ikke nyttiggjort. I NVVK betragtes den udvundne varme fra kølingen som en ressource og ikke et "restprodukt" og bliver derfor udnyttet.

Som køleflade til indtagsluften kan vælges en Entra enhed fra IKM A/S, der både er i stand til at varme og køle indtagsluften og som har et lavt tryktab. Enheden er i produktmodningsfasen og forventes at komme på markedet ultimo 2010.

 

I stedet for at køle på indtagsluften kan det også vælges at køle med kølebafler, køleloft, splitunit eller en termoaktiv konstruktion, NVVK-konceptet er også istand til at arbejde med disse muligheder.


For at give en ide om, hvormeget anlægget fylder, er de enkelte komponenter listet nedenfor med størrelse og kapacitet.
  • Teknikrum
I teknikrummet skal placeres blandesløjfe, varmebuffertank, kølebuffertank og varmepumpe. Størrelse af de enkelte komponenter fremgår længere nede, men som et overslag skal der afsætte 10 - 15 m2 plads i teknikrummet til NVVK - systemets komponenter.    
  • Varmepumpe

Som løsning kan vælges en varmepumpe fra IKM A/S. Ved et ventilationsbehov på 10.000 m3/h vil varmepumpen ca. fylde 0,5 x 1 x 0,75 m (bredde x længde x højde)

  • Forvarme-/forkøleflader til indtagsluften

Placeres i facade helst ved gulvhøjde for at opnå fortrængningsventilation. Som løsning kan vælges en Entra 1000 enhed fra IKM A/S, som kan klare 900 m3/h og både kan varme og køle. (For yderligere info se www.ikm.dk)

  • Rør og kabelføring til forvarme/forkøleflader

Forvarme og forkølefladerne skal forsynes med varme hhv. koldt vand. Vælges der en blandesløjfe til opblanding (se denne), kan der nøjes med ét rør til fremføring af begge dele. Som rørtykkelse kan regnes med DN25 - DN40 afhængig af ventilationsbehov. Herudover skal regnes med rørisolering. Endelig skal forvarme/forkølefladerne bruge kabling til strøm og styring.
  • Afkastunit

Placeres så højt som muligt. Afkastunitten består af et justerbart jalousispjæld, varmeveksler og back up ventilator med en rist foran og bagved til afdækning. For hver 3000 m3/h luft skal der anvendes ca. 1 m2 luftafkast i facaden - arealet kan deles op i mindre dele. Derudover skal der regnes med en indbygningstykkelse på 0,4 m. Da der kondenseres vand på veksleren, skal der installeres en drypbakke under veksleren, der leder vand væk

  • Rør og kabelføring til afkastunit

Der skal trækkes rør fra varmepumpen op til afkastunitterne til den cirkulerende væskekreds, der skal trække varme ud af afkastluften. Som rørtykkelse kan der regnes med DN25 - DN80 afhængig af, hvor mange afkastunits, der skal forsynes. For 1 m2 luftafkast skal der regnes med 0,75 l/s flow igennem varmeveksleren. Derudover skal der trækkes kabler til strøm og styring af hhv. jalousispjæld og back up ventilator
  • Buffertanke til varme og køling samt blandesløjfe

Som udgangspunkt kan regnes med 1.500 - 2.000 liter for hver buffertank. Derudover skal der regnes med en blandesløjfe, der regulerer væskemængden og fremløbstemperaturen ud til forvarme/forkølefladerne ved at tage varmt vand fra hvv. varmesystemet og koldtvandsbuffertanken. Blandesløjfen kan monteres på en væg og fylder ca. 1 x 1 m